
Santa Lucia.

I gammel tid var mange dage
kaldt op efter helgener - fromme mænd og kvinder.
Den 13. december var Sankta Lucias dag.
Sankta Lucias betyder hellig - from.
Lucia var en smuk og rig,
ung frue, der levede på Sicilien omkring år 300. Hendes mor havde en meget
alvorlig sygdom, som ingen kunne helbrede, men så hørte Lucia en dag, at der
skete mirakler ved den hellige Agater grav. Hun sagde da til sin mor: "Hvis du
går med derhen, vil du blive rask."
Moren fulgte med. Da de kom hen til graven, knælede de ned og bad. Men nu skete
der det, at Lucia faldt i søvn derude, og i drømme så hun den hellige Agater og
hørte hende sige: "Søster Lucia, hvorfor beder du mig om noget, som du selv kan
gøre? Din mor er jo allerede blevet rask for din tros skyld."
Da Lucia vågnede, sagde hun: "Mor, du er rask. Og nu beder jeg dig om, at du vil
give al den rigdom, som jeg skal arve, til de fattige."
Moren mente, at det kunne
vel vente, til hun var død, men da Lucia gentog sin bøn, lovede hun det. Og fra
nu af de hver dag store til de fattige.
Det varede ikke længe, før Lucias mand opdagede dette. Ved at spørge Lucia ud,
fik han nu alt at vide om mirakler og om Lucias tro. Han blev meget vred og fik
hende slæbt den romerske ret. Man prøvede at få hende til at ofre til de gamle
romerske guder, men Lucia svarede nej. Hun havde ofret alt, hvad hun ejede, til
Gud. Nu havde hun kun sig selv at ofre, og hun ville aldrig gøre andet, end hvad
Gud forlangte af hende.
De ville nu slæbe hende til
dommeren. Men ingen kunne rokke hende. Så bandt man hende på hænder og fødder og
sendte bud efter 1000 mand, men de kunne heller ikke flytte hende. Heller ikke
1000 par okser.
"Hvad kan det være for en tryllekraft, der forhindrer 1000 mand i at føre en
pige bort," udbrød dommeren.
"Det er ikke en tryllekraft," sagde Lucia, "det er Kristi kraft."
Så stødte dommeren sit sværd i Lucia, og hun døde.
Senere blev hun gjort til helgen.
Lucia betyder lys.
Det er måske grunden til, at man har fundet på at lave Lucia-optog på Sankta
Lucias helgendag, den 13. december. Lucia-bruden og hendes terner bærer jo lys.

1
Nu bæres lyset frem
stolt på sin krone.
Rundt om i hus og hjem
sangen skal tone.
Nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia.
2
Her ved vor
ønskefest
sangen skal klinge.
Gaver til hver en gæst
glad du vil bringe.
Skænk os af lykkensvæld
lige til livets kvæld,
Santa Lucia, Santa Lucia.
3
Klart månens stråler
havet beskinner,
vandspejlet kruser
venlige vinde.
Stig i min lette båd,
sagte den gynger
medens jeg synger :Santa Lucia.


En
glædelig Lucia dag fra Gitte.


INDEX
JULESIDEN
JULEBANNER
JUL PSP
TEAM1
JULEHILSNER
© Bentes design